Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Virtuel ERS 2021

5. september 2021 - 8. september 2021

DLS indbyder hermed til deltagelse i Virtuel-DLS-ERS. Desværre gør pandemien, at vi igen i år ikke kan møde fysisk til ERS, og derfor skal vi finde anden løsning.
Sidste år havde vi med stor støtte fra samarbejdspartnere i industrien arrangeret Virtuel Dansk ERS. Vi opfattede det selv som en succes med fysisk fremmøde af mere end 100 deltagere og live præsentation af danske ERS abstract mellem de 2 danske sites. Det gav virkelig god dynamik og en samhørighed mellem danske lungemedicinere internt gav os mulighed for at diskutere foredragene og også opleve at kunne kommentere på de nyeste landvindinger fra industrien. Ligesom vi ville gøre det til ERS.
Vi indbyder derfor igen til et ’fysisk’ arrangement hvor vi kan deltage i ERS, netværke i regionerne og nationalt og opleve lidt af den gode stemning, som vi plejer at føle ved ERS.
Vi håber, at I vil slutte op om dette brandgode tilbud for at møde kolleger og også præsentere jeres forskning for danske kolleger. Jer der ikke var med sidste år gik glip af en inspirerende oplevelse – vi andre gik glip at jeres faglige viden og behagelige selskab.
Emnerne som vil blive transmitteret vil være de store lungesygdomme, astma, KOL, ILD, lungekræft etc, men også allergi, grand clinical round, firma symposier. Vi vil forsøge at dække den brede lungemedicin, men der vil selvfølgelig også være mulighed for individuelle ønsker, og at man selv logger på en særlig session.Desværre er der igen i år begrænsede pladser, og tilmeldingsperioden er kort. Først til mølle. Se nedenstående link.

Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne
Ole Hilberg, formand DLS
Sted: Roskilde, Rebild Bakker, Middelfart

Detaljer

Start:
5. september 2021
Slut:
8. september 2021