INTERVENTIONEL PULMONOLOGI

Udvalgets formål

Det overordnede formål med gruppen er at styrke interventionel lungemedicin i Danmark. Vi ønsker at
styrke erfaringsudveksling af lungemedicinske interventioner nationalt og tværregionalt indbefattende
bronkoskopiske procedurer herunder EBUS, EUS, EUS-B, radial EBUS, elektromagnetisk
navigationsbronkoskopi (ENB), cryobiopsi, endobronkial ventilanlæggelse, lokal anæstesi thorakoskopi,
transthorakal ultralyd, permanente pleuradræn med mere. Det er samtidig gruppens ønske at udbrede
implementeringen af validerede simulationsbaserede kurser i interventionel pulmonologi på tværs af
Danmark, og styrke uddannelsen indenfor teknisk simulation.

Udvalgets arbejde

Udvalget vil afholde ½ dags møder 1-2 gange årligt, hvor lungemedicinske interventionelle emner vil danne
grundlag for tværregionale drøftelser og erfaringsdeling. Eksperter fra både ind- og udland vil, afhængig af
emnerne, blive inviteret til at holde oplæg, der kan tjene som udgangspunkt for en mere bred og
dybdegående diskussion. Hovedfokus vil som anført være på erfaringsudveksling på tværs af regioner,
afdelinger og invasive pulmonologer imellem.
Alle interesserede lungemedicinere herunder yngre læger i uddannelse er velkomne til møderne. Vi ønsker
en bred formidling, hvilket også inkluderer ad hoc invitation af tætte samarbejdsspecialer såsom
thoraxkirurgi, oto-rhinologi, radiologi og onkologi, når emnerne er relevante hertil.

Styregruppens medlemmer

Arman Arshad, Region Syd.
Michael Perch, Region Hovedstaden.
Henrik Kirstein Jensen, Region Nord.
Paul Clementsen, Region Sjælland.
Søren Helbo Skaarup, Region Midt. Formand.