1.1. DEFINITION
Interstitielle lungesygdomme (ILS) er en heterogen gruppe af lungesygdomme karakteriseret ved inflammation og/eller fibrose i lungeparenkymet. Ætiologien kan være miljøpåvirkning, medicin, autoimmun sygdom eller idiopatisk. ILS manifesterer sig med hoste/åndenød, nedsat lungefunktion og karakteristiske interstitielle mønstre på HRCT, enten i form af inflammation med efterfølgende fibrosedannelse eller alene ved fibrose.
Interstitielle lungeabnormaliteter (ILA) er CT påviste radiologiske forandringer, som ligner ILS, men er fundet tilfældigt hos patienter uden symptomer, uden fysiologiske abnormaliteter og uden klinisk manifest ILS.
ILA er defineret ved:
• Bilaterale, ikke lejringsbetingede forandringer på CT: matglastegning, retikulering, lungedistortion, traktionsbronkiektasier og/eller bikagetegning.
• Involvering af mindst 5% af en lungezone (øvre, mellem eller nedre zone)
ILA kan ses i både lav- og højrisikopopulationer, herunder også hos patienter med autoimmun sygdom (f.eks. systemisk sklerodermi (SSc) og reumatoid artritis (RA)), hvis de er asymptomatiske og har normal lungefunktion. Hos disse patienter bør vurdering og håndtering ske i tæt samarbejde med reumatolog og i henhold til eksisterende retningslinjer der vedrører connective tissue disease- og RA-relateret ILS.
ILA er ikke;
• Nedenstående radiologiske forandringer
• Ryge-relaterede centrilobulære noduli og samtidig fravær af andre fund
• Interstitielt ødem (f.eks. ved hjertesvigt)
• Lejringsbetingede atelektaser
• Paraspinal fibrose
1.2. HVORNÅR ER DER TALE OM ILS OG IKKE LÆNGERE ILA?
Distinktionen mellem ILA og ILS er central og denne retningslinje anvender ATS 2025-definitionen i dansk tilpasset form.
Definition af ILS hos patienter med ILA:
En person med ILA har ILS, hvis minimum én af følgende er opfyldt:
1) Symptomer
• Åndenød og/eller hoste, som klinikeren vurderer, er relateret til de radiologiske forandringer
2) Lungefysiologisk påvirkning
• Abnorm FVC, DLCO eller TLC under nedre normalgrænse vurderet som ILS-relateret, eller
• Opfylder kriterier for progressiv pulmonal fibrose
3) Billeddiagnostik
• Fibrotiske forandringer (bikager eller retikulering med traktionsbronkiektasier) >5% af total lungevolumen, eller
• Dokumenteret progression på gentagne CT-scanninger, eller
• Tilstedeværelse af manifest fibrotisk mønster: UIP / probable UIP / fibrotisk NSIP, fibrotisk HP)
4) Patologi
• Manifest fibrotisk ILD-mønster (UIP/ probable UIP, fibrotisk NSIP, fibrotisk HP).
1.3. FOREKOMST
ILA identificeres som tilfældige fund på billeddiagnostik af thorax og abdomen, oftest CT. Prævalensen af ILA er hos ældre (>60år): 4-9% hos rygere og 2-7% hos ikke rygere.
Prævalensen er højere i højrisikogrupper som f.eks patienter med SSc og RA. Hos RA er forekomsten ved diagnosetidspunktet lav, men stiger med sygdomsvarighed.
1.4. ÆTIOLOGI
ILA kan være forløber for ILS og deler dermed også underliggende ætiologier.
1.5. SYMPTOMER OG KLINISKE FUND
Selvom ILA per definition ses hos asymptomatiske individer, bør alle patienter henvises til lungemedicinsk udredning ved:
• Symptomer (dyspnø og hoste)
• Objektive fund (clubbing og stetoskopisk velkro-krepitation)
• Tegn på autoimmun sygdom (hud, led, muskler, slimhinder, øjne)
• Lungefunktionsundersøgelse
1.6. UDREDNING
Formålet er at identificere:
• Patienter med (sub)klinisk manifest ILS
• Patienter med ILA med høj risiko for progression
• Patienter med ILA med lav risiko for progression
1.6.1 Billeddiagnostik
Ved fund på CT (matglastegning, retikulering, subpleurale forandringer) anbefales HRCT for nærmere karakteristik, dog afhængig af kvaliteten af CT.
Den radiologiske beskrivelse af HRCT benyttes klinisk til karakterisering af ILA som:
• Non-subpleural ILA
• Subpleural non-fibrotisk ILA
• Subpleural fibrotisk ILA
Tiltagende grad af fibrose øger risikoen for progression og højere mortalitet. Hos asymptomatiske patienter med bikagetegning eller traktionsbronkiektasier på HRCT anbefales henvisning til ILS center.
1.6.2 Lungefunktionsundersøgelse
Alle med ILA bør have lavet udvidet LFU inkl. FVC, TLC og DLCO (udført som en bodybox ved udredning). Normal lungefunktion udelukker ikke ILS, men bruges som baseline til fremtidig sammenligning.
1.6.3 Invasiv diagnostik
Anvendes ikke rutinemæssigt ved ILA. Kun ved mistanke om ILS.
1.6.4 Patienter med autoimmun sygdom
Ved mistanke om autoimmun sygdom måles relevante antistoffer og klinisk vurdering. Ved tegn på systemisk sygdom udredes patienten efter samme tilgang som skitseret i DLS retningslinjen for ”interstitielle lungesygdomme” (se venligst denne).
Hos patienter med RA anbefales rutinemæssig screening for ILA ikke ved diagnosetidspunktet. Screening bør i stedet overvejes hos patienter meden høj risikoprofil, eller ved tilstedeværelse af respiratoriske symptomer og faldende lungefunktion.
1.7. RISIKOFAKTORER FOR PROGRESSION
Følgende risikofaktorer er associeret med progression af ILA:
1.7.1 Demografiske og kliniske faktorer
• Høj alder
• Rygeanamnese
• Anden relevant inhalations-eksponering
• Medicin (kemoterapi, immunterapi)
• Stråleterapi
• Tidligere operation i thorax
• Nedsat lungefunktion
• Autoimmun sygdom (som f.eks. RA og SSc)
1.7.2 Radiologiske faktorer:
• Fibrotisk mønster på CT (bikagetegning, traktionsbronkiektasier)
• Subpleural fibrotisk og non-fibrotisk subtype
• Subpleural retikulering
1.7.3 Genetiske faktorer:
• Familiær pulmonal fibrose
• MUC5B-variant
• Korte telomerer
1.8. HÅNDTERING OG KOLNTROL
ATS har i 2025 lavet retningslinjer til håndtering af ILA. Denne danske retningslinje er tilpasset danske forhold og anbefaler følgende, baseret på risikofaktorer for progression:
1.8.1 ILA uden risikofaktorer:
• Ingen formaliseret kontrol
• Patienterne informeres om
◦ Rygestop
◦ Motion
◦ Vaccinationer
◦ At henvende sig ved respiratoriske symptomer
1.8.2 ILA med risikofaktorer
• Klinisk vurdering og udvidet LFU (spirometri og DLCO) hver 12. mdr i 2-3 år.
• HRCT ved mistanke om progression eller evt. efter 2-3 år.
1.8.3 ILA med UIP/Probable UIP mønster eller progression
• Henvises til vurdering ved ILS center
1.9. PROGNOSE
ILA er associeret med øget risiko for progression og kan være en forløber for idiopatisk pulmonal fibrose (IPF) eller andre fibrotiske ILS. Den estimerede risiko for progression er hhv. 20% og 50% efter 2 og 5 år. ILA er generelt associeret til øget all-cause mortalitet. ILA er desuden associeret med øget risiko for lungekræft og ekstrapulmonal malignitet. Hos patienter med lungekræft, der får foretaget kurativt intenderet operation, har tilstedeværelsen af ILA vist at øge risikoen for komplikationer og nedsætte overlevelsen. Ligeså har patienter med ILA større risiko for at udvikle pneumonitis efter immun- eller kemoterapi.
Grænsen mellem fibrotisk ILA og tidlig IPF/andre fibrotiske ILS er ofte vanskelig at identificere og er en lungemedicinsk opgave. Jo tidligere IPF eller andre fibrotiske ILS opdages, jo tidligere kan patienterne opstarte antifibrosebehandling, der kan bremse progressionen.
1.10. REFERENCER
1. Hatabu H, Hunninghake GM, Richeldi L, Brown KK, Wells AU, Remy-Jardin M et al. Interstitial lung abnormalities detected incidentally on CT: a Position Paper from the Fleischner Society. Lancet Respir Med. 2020;8(7):726-737.
2. Hunninghake GM, Goldin JG, Kadoch MA, Kropski JA, Rosas IO, Wells AU et al. Detection and Early Referral of Patients With Interstitial Lung Abnormalities: An Expert Survey Initiative. Chest. 2022;161(2):470-482
3. Hida T, Nishino M, Hino T, Lu J, Putman RK, Gudmundsson EF, et al. Traction Bronchiectsis / Bronchiolectasis is Associated with Interstitial Lung Abnormality Mortality. Eur J Radiol. 2020;129:109073
4. Im Y, Chung MP, Lee KS, Han J, Chung MJ, Kim HK et al. Impact of interstitial lung abnormalities on postoperative pulmonary complications and survival of lung cancer. Thorax. 2022 Jun 10:thoraxjnl-2021-218055.
5. Hata A, Schiebler ML, Lynch DA, Hatabu H. “Interstitial Lung Abnormalities: State of the Art.” Radiology vol. 301,1 (2021): 19-34.
6. Nils Hoyer, Mathilde M.W. Wille, Laura H. Thomsen, Torgny Wilcke, Asger Dirksen, et al. Interstitial Lung Abnormalities are Associated with Increased Mortality in Smokers. Respiratory Medicine 2018; 136:77-82.
7. Nils Hoyer, Laura H. Thomsen, Mathilde M.W. Wille, Torgny Wilcke, Asger Dirksen, et al. Increased morbidity in people with Interstitial Lung Abnormalities. BMC Pulm Med. 2020 Mar 19;20(1):67.
8. Makholm N, Huremovic J, Davidsen, JR, Andersen MB, Shaker, SB, Harders SMW et al. Interstitielle lungeabnormaliteter, Ugeskr Læger 2024;186:V06230395.
9. Podolanczuk A. et al. ATS Clinical Statement on ILAs. AJRCCM. 2025 Jul;211(7).
