Vejledning i Pleuradræn og nåleaspiration

Nyt i vejledningen:

• Tilføjet beskrivelse af nåleaspiration af væske og luft.
• Tilføjet videoinstruktion for pleuradræn og nåleaspiration og supplerende billeder.
• Tilføjet bl.a. afsnit om varighed af pleuradrænage og radiologisk kontrol efter pleuracentese.

 

1.1. INDLEDNING

 I forhold til tidligere versioner af vejledningen er inkluderet nåleaspiration, udover pleuradrænanlæggelse. Dette for at assimilere med BTS guideline for pleuraprocedurer, og for at imødekomme at nåleaspiration omtales i alle relevante vejledninger for behandling af pneumothorax(1–4). Et fremtidigt perspektiv er at flere relevante pleuraprocedurer, fx ultralydsvejledt pleurabiopsi, kan inkluderes.

Der er tale om en praktisk, snarere end en videnskabelig vejledning. Derfor er lagt vægt på at instruere de metoder, der er tradition for at benytte i en dansk kontekst (pigtailkateter), velvidende at andre teknikker til drænanlæggelse, særligt seldingerteknik, er mere udbredte i udlandet (4).

I denne udgave har vi forsøgt at benytte muligheden for video for at tilbyde et visuelt supplement til det skrevne.

 

PLEURADRÆNANLÆGGELSE

 

1.2. DEFINITION OG FOREKOMST

 Anlæggelse af dræn gennem thoraxvæggen ind i pleurahulen med henblik på at drænere luft, blod, væske eller pus. Vejledningen fokuserer fortrinsvis på håndtering af dræn mindre end 20F.

 

1.3. BAGGRUND

 Anlæggelse af pleuradræn er en essentiel procedure til behandling af mange forskellige tilstande, hyppigst pneumothorax og pleuraeffusion. Pleuradrænage kan være livreddende og nogle tilstande vil udræneret medføre høj mortalitet og morbiditet (2,5,6). Når proceduren udføres med formål at fjerne væske, kaldes drænanlæggelsen for en pleuracentese. I dag findes et bredt udvalg af udstyr og teknikker til pleuradrænanlæggelse. Moderne billeddiagnostik med røntgen, CT og ultralyd kan hjælpe til afklaring af indikation for pleuradrænanlæggelse (2). Ved drænage af væske, pus og blod betragtes ultralydsvejledt drænanlæggelse som obligatorisk, men også ved pneumothoraxdiagnostik og -behandling kan ultralyd benyttes (2,7,8). Der benyttes forstsat drænagesystemer med vandlås eller heimlichventil, dog er elektroniske drænsystemer etableret som standard på mange afdelinger (9).

 

1.4. INDIKATIONER

• Pneumothorax (se selvstændig DLS-retningslinje)
  • Pleuraeffusion (inkl. chylothorax og hydropneumothorax (se selvstændig DLS retningslinje)
  • Pleurainfektion (se selvstændig DLS-retningslinje)
  • Hæmothorax
  Nedenstående behandlet primært med ”kirurgiske” dræn.
  • Traumatisk hæmopneumothorax
  • Postoperativt (f.eks. Thoracotomi, Hjertekirurgi)

 

1.5. KONTRAINDIKATIONER

 

Kontraindikationer til anlæggelse af pleuradræn er alle relative, men følgende bør nævnes: koagulopati, pågående antitrombotisk medicin, pleurale bullae, pleurale adherencer og hudinfektion over indstiksstedet.
Ved trykpneumothorax: der er ingen kontraindikationer for livreddende drænanlæggelse.

1.6. FORUNDERSØGELSER

 

Laboratoriesvar på hæmoglobin, trombocytter og koagulationsfaktorer bør foreligge. Grænseværdier fastlægges i lokal instruks. Herudover bør der foreligge billeddiagnostik af thorax i form af ultralyd, røntgen og/eller CT.

OBS: Trykpneumothorax er en klinisk diagnose med akut indikation for drænanlæggelse. Diagnosen og behandlingen foregår på baggrund af klinikken og anamnesen pga. den akutte tilstand. Patienten må ikke sendes ud af afdeling til billeddiagnostik før dræn er lagt.

 

1.7. DRÆN

 

Der er markedsført en række forskellige dræntyper/systemer, og hvilke som benyttes, kan variere fra afdeling til afdeling. Overordnet set, kan man skelne imellem om drænet anlægges ved stump dissektion (”kirurgisk teknik”), ved seldinger teknik (over guidewire) eller over trokar (10). Dræn kan være lige eller med ”grisehale” i den distale ende. Dræn anlagt ved stump dissektion varetages oftest af de kirurgiske specialer og ligger uden for målet med denne vejledning. Tidligere har man også skelnet mellem ”store” dræn (>14F) og ”små” dræn (≤14F), men inddelingen er arbitrær.

Selvom der findes forskellige systemer og teknikker til anlæggelse af ”små” dræn, vil der oftest være tale om et grisehalekateter anlagt over trokar. Grisehalekatetret består grundlæggende af tre dele, et ydre kateter i blød plast, en hul trokar i metal og inden i denne en solid metalnål.
Anlæggelse af grisehalekateter over trokar beskrives i detaljer under punkt 1.8. Instruktion i brug af andre dræntyper som f.eks. Tru-Close™, Portex™, dræn anlagt over guidewire eller grisehalekatetre med indlejret snoretræk til at sikre oprulning af drænspidsen bør søges hos producenten.
Drændiameter tilgængelig på en afdeling varierer typisk mellem 6, 8, 10, 12, 14, 16, 20, og eventuelt 28 F. 1F svarer til 0,33mm. Således har et dræn på 6F en ydre diameter på 2mm, et dræn på 12F en ydre diameter på 4mm etc. Valg af drænstørrelse afhænger af indikationen. Se selvstændige DLS-vejledninger.

 

1.8. DRÆNPLACERING

 

Placeringen af drænet er delvist afhængig af formålet. Ved pneumothorax behandling vil større dræn typisk placeres mellem forreste aksillærlinie, midtaksillærlinien og en horisontal linje gående fra brystvorten (”Den sikre trekant”), således at drænet placeres i 5. intercostalrum. Mindre dræn kan placeres midtklavikulært i 2. intercostalrum. Ved væske (pleuraeffusion, pleurainfektion eller hæmothorax) er ansamlingens placering vurderet ved UL eller CT afgørende for drænets placering, altid under hensyntagen til a. mammaria interna.

Billede 1.

 

1.9. PROCEDURE

 

Anlæggelse af pleuradræn er en risikoprocedure, som kræver informeret samtykke. Der bør altid være en assistent til stede til proceduren. I særlige tilfælde kan gives anxiolytika forud for proceduren. I så tilfælde gives typisk morfin, fentanyl eller eventuelt benzodiazepin.

 

1.9.1 Præprocedure ultralyd:

Omhyggelig ultralydsundersøgelse for at sikre rette indstikssted og strategi for drænbehandling er obligat (4). Se DLS vejledning for fokuseret lungeultralydsundersøgelse for brug af ultralyd ved pleuravæske og pneumothorax. Ved X-marks the spot teknik markeres det valgte indstikssted på huden med spritfast tusch eller stumpt markeringsværktøj, såsom hætten fra lokalbedøvelseskanylen. Beskrivelse af real time UL-vejledt drænanlæggelse er ikke omfattet af denne instruks.

 

1.9.2 Remedier

• Sterile Handsker • Klorhexidinsprit • Steril afdækning • Gaze swabs • Kanyler (til lokalanalgesi) • 2 x 10-20ml sprøjter • Lidokain 1%-2%, med eller uden adrenalin • Skalpel eller blad • Dræn • Drænplaster eller sutur til fiksering • Plaster • 3-vejshane • Drænpose / drænboks

 

1.9.3 Lejring

Patienten lejres afhængigt af indikation for pleuradrænanlæggelse og placering af den ansamling som ønskes dræneret. Ved pneumothorax typisk i rygleje eller sideleje (på den ”raske side”) med hovedgærdet let eleveret  (semi-fowler/30-45°). Hvis armen på drænsiden løftes og lægges bag hovedet, er der fri adgang til ”den sikre trekant” (se billede). Ved drænplacering i IC2 midtklavikulært holdes begge arme langs siden. Ved pleuraeffusion kan patienten lejres siddende, gerne med støtte fra ”prædikestol” og evt. fodskammel foran patienten. Svage patienter som ikke kan sidde igennem proceduren, kan enten lejres som ved pneumothorax eller alternativt lejres på fladt leje liggende i sideleje – på den raske side -hvorefter det syge – apikal-beliggende lungefelt bliver tilgængeligt for undersøgelse og drænage.

Billede 2

 

Billede 3

 

Billede 4.

 

1.9.4 Desinfektion og lokalanæstesi

Incisionsstedet rengøres med klorhexidinsprit. Når klorhexidinen er tørret kan der påføres et hulstykke. Herefter bedøves hud, subkutant væv og det interkostale rum svarende til den forventede stikkanal med minimum 5-10 ml 1-2% lidocain, gerne med adrenalin, med fokus på at bedøve især hud og pleura. Lokalbedøvelsen lægges så vidt muligt langs ribbenets øvre kant for at undgå det neurovaskulære bundt og kan med fordel foregå real-time UL-vejledt evt. forudgået af doppler UL, for at afsløre abberante kar.  Ved bedøvelse af meget muskuløse eller obese patienter kan der være behov for længere nål og/eller mere lidocain for at opnå sufficient lokalanalgesi. En effektiv lokalbedøvelse slår an efter ca. 3-5 minutter og er kritisk for patientens medvirken og oplevelse af proceduren. I afslutningen af lokalanæstesi aspireres på sprøjten når nålen er i pleura. Hvis der ikke kan aspireres luft eller væske/pus/blod (afhængig af indikation) er efterfølgende drænanlæggelse kontraindiceret, og der bør igen vurderes med ultralyd.

 

OBS: Reintroducer ikke aspireret pleuravæske i stikkanalen for at undgå spredning af maligne celler eller bakterier.

 

Billede 5

 

1.9.5 Procedure ved anlæggelse af grisehalekateter (< 20F)  

Teknikken ved anlæggelse af grisehalekateter i pleura er den samme uanset indikation (11).

 

1. Efter huden er rengjort og bedøvet foretages lille stabincision i huden som passer til drænstørrelsen og følger hudens spaltelinjer.

 

Billede 6

2. Det samlede grisehalekateter indføres langs oversiden af costa, indtil drænet lige netop er inde i pleura.

Billede 7

Billede 8

3. Den solide metalnål fjernes uden at trokar eller kateter ændrer position.
4. En sprøjte påsættes trokaren. Ved pneumothorax bør sprøjten indeholde saltvand, hvor man kan se bobler ved aspiration, og ved pleuraeffusion bør sprøjten være tom så pleuravæske kan aspireres. Når der ikke er en sprøjte påsat, anbefales det at holde tommelfingeren over drænets ende.

Billede 9

5. Nu føres kateteret med den ene hånd frem over trokaren indtil der kun er 2-3 cm af kateteret synligt udenfor thorax. Hold trokaren stille med den anden hånd. Det er vigtigt at trokarens position er uændret indtil drænet er ført helt ind. Ved pneumothorax vil man typisk forsøge at føre drænet apikalt, mens man ved væske, vil føre drænet basalt.
6. Forsøg ikke at genindsætte trokaren ved problemer, da dette medfører risiko for at perforere kateteret og efterlade en del af kateteret i pleura.
7. Fjern trokaren.
8. Fastgør trevejshane og pose med ensretterventil som sikrer, at luft og væske kun kan løbe væk fra patienten.

Billede 10

9. Aspirer eventuelt luft eller væske med en sprøjte, f.eks. 50ml flere gange, både for at lindre patienten og for at sikre at drænet fungerer.

Billede 11

10. Påfør det specialdesignede drænplaster for at holde drænet på plads.

Billede 12

11. I tilfælde hvor drænet skal blive siddende længere tid eller hvor risikoen for accidentel seponering er stor, kan man overveje at suturere drænet til huden.
12. I tilfælde hvor man blot ønsker luftaspiration eller diagnostisk pleuracentese behøves ingen fixering, da drænet fjernes så snart man har dræneret den ønskede mængde (typisk inden for minutter).

 

Link til video ”pleuradræn”

 

1.10. OPLÆRING

Drænanlæggelse er en teknisk færdighed som skal trænes for at opnå mestring. Den uddannelsessøgende læge bør gøre sig fortrolig med det benyttede udstyr inden første drænanlæggelse med særligt fokus på at håndtere drænet. Drænanlæggelse bør trænes på fantom, før proceduren forsøges i klinikken. Der findes kurser til struktureret oplæring på bl.a. CAMES. Indtil operatøren er kompetent i proceduren bør denne ske under supervision med fokus på tryghed og sikkerhed for både operatør og patient. Det bør bemærkes, at selvom kendskab til ultralyd af thorax ikke er nødvendigt for at lære det tekniske aspekt af at lægge pleuradræn, så er ultralyd en obligatorisk del af processen omkring pleuradrænanlæggelse, hvorfor undervisning i ultralyd af thorax ligeledes bør opsøges.

 

1.11. SUG

 Ved pleuraeffusion, pleurainfektion og hæmothorax vil der sjældent være behov for sug og ansamlingen kan passivt dræneres til en pose. Vi anbefaler en pose med Heimlichventil til alle indlagte patienter, så daglig produktion af pleuravæske kan monitoreres ved at tømme væsken dagligt. Ved de sjældne tilfælde hvor der opstår en iatrogen pneumothorax, vil en pose med ventil kunne forebygge trykpneumothorax ved at luften kan komme væk. Ved pleuracentese hvor drænet fjernes efter tømning kan benyttes en lukket pose (” ”), som oftest er billigere.
Ved pneumothorax er der et behov for, at luften kan komme væk fra pleura uanset størrelsen af luftspildet. Der er grundlæggende tre systemer. Pose eller ”boks” med Heimlichventil (som f.eks. benyttes på TruClose™ dræn med indlejret ventil), vandlås og elektroniske sugeaggregater (Thopaz™). Der findes systemer med Heimlichventil, hvor sug kan tilsluttes, men som udgangspunkt foregår drænagen passivt. Tilsluttes drænet vandlås, opnås ved placering af vandlås under thoraxniveau et svagt passivt sug. Hvis indiceret, f.eks. pga. progression af subcutant emfysem eller manglende udfoldning af lungen, kan man applicere eksternt sug for at øge det negative tryk i drænhulen. Ved brug af sug på vandlås tilsluttes drænkassen suget monteret på væggen, hvormed suget binder patienten til sengen eller dennes umiddelbare nærhed, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til mobilisering af patienten. De elektroniske sugeaggregater (Thopaz™) har fordel af at være relativt lette, mobile og uafhængige af eksternt sug, hvorved mobilisering muliggøres. Sugestyrken er let at justere og ydermere aflæses størrelsen af drænage af både luft og væske kontinuerligt, sådan at man kan aflæse både øjeblikkeligt flow i drænet samt data fra de sidste 72 timer. Dette kan være hjælpsomt, når man skal vurdere, hvornår drænet kan seponeres (9). Der er ikke konsensus om, hvilken sugestyrke der er den mest korrekte. Generelt anbefales det ved pneumothorax at begrænse suget mest muligt og kun øge sugestyrken ved progression af pneumothorax og subkutant emfysem, da data antyder, at helingen forsinkes af øget sugestyrke (12).

 

1.12. DRÆNFJERNELSE

 Der er ikke konsensus om kriterier for drænfjernelse. Lungen tilstræbes at være udfoldet, men dette kan i nogle situationer ikke opnås (”non-expandable lung/trapped lung” ved  malign sygdom eller pleurainfektion). Ved væske bør drænproduktionen være under 200-250 ml/døgnet (4). Ved pneumothorax må der ikke være luftspild: ved brug af drænboks med vandlås må der således ikke være boblen i vandlåsen. Eventuelt kan luftspild testes ved at tilslutte en kateterpose med LUKKET ventil på drænet og observere nogle timer om den fyldes med luft (pt. bør informeres om at reagere his posen fyldes helt, eller hvis han/hun bliver utilpas, så ventilen kan åbnes).  Ved elektroniske drænbokssystemer kan flowet aflæses. Det anbefales som udgangspunkt, at der har været flow < 20ml/min i minimum 12 timer (12). Seponering foregår ved, at eventuelle suturer løsnes, forbindingen gøres klar, og patienten instrueres i at holde vejret (i fuld  ), hvorefter drænet trækkes ud og forbindingen påsættes (13). Ved store dræn eller gabende sår sættes sutur .

 

NB: Der er ikke indikation for thoraxrøntgen efter ukompliceret pleuracentese. Ved UL vejledt pleuracentese er komplikationsraterne små, og behandlingskrævende komplikationer er som udgangspunkt symptomatiske. Derfor bør kontrol-billeddiagnostik kun foretages hvis klinisk indikation, dvs. hvis klinisk forværring efter pleuracentese, hvor komplikation må mistænkes  (4,14–17).

 

 

1.13. BRUG OG VARIGHED AF PLEURADRÆN

 Nåleaspiration ved pneumothorax (se punkt 3 nedenfor): Kateter/dræn fjernes når der ikke kan aspireres mere luft, typisk inden for 15 minutter.

Terapeutisk pleuracentese (non-infektiøs effusion): Dræn fjernes når aktuelle volumen er  , typisk inden for 30-60 minutter.

Pleuradræn ved pleurainfektion: Dræn fjernes når klinisk infektionskontrol, ren skyllevæske og billeddiagnostisk resolution, typisk inden for nogle dage.

Pleuradræn ved pneumothorax som ikke er succesfuldt behandlet ved nåleaspiration: Dræn fjernes når minimalt luftspild og billeddiagnostisk resolution, typisk inden 1-3 dage.

 

1.14. KOMPLIKATIONER

 Pleuradrænanlæggelse er en risikoprocedure, men alvorlige skader er dog sjældne når dræn anlægges ultralydsvejledt og af kompetent operatør. Komplikationsraten stiger med størrelsen af drænet.  Hyppigste komplikation ved drænanlæggelse er smerter under anlæggelse og efterfølgende, som følge af drænets kontakt med pleura. Omhyggelig information, velanlagt lokalanalgesi og derefter fast smertelindrende behandling reducerer smerter. Andre komplikationer er accidentel drænseponering og drændysfunktion pga. tilstopning. Ved korrekt aseptisk teknik er sårinfektion og pleurainfektion sjældne. Ved ultralydsvejledt pleuracentese er risiko for pneumothorax 4% (uden ultralyd: 9%)(17). Blødning ses hos knap 1%. Reekspansions-lungeødem er ekstremt sjældent (0,01%), og kan opstå hvis man tømmer 1,5-2,0L væske ad gangen. Hvis ingen tegn på ødem (patient bedres, ingen trykken over brystkassen eller vedvarende hoste), så kan drænage fortsættes (18). Der er sjældent behov for at drænere mere end 3L væske. Hvis i tvivl: lad drænet blive liggende, giv peroral væske og genoptag drænage 3 timer senere. Organskade efter drænplacering i lever, milt, nyrer, hjerte er beskrevet, men er ved ultralydsvejledt procedure heldigvis sjælden (4,18).

 

1.15. OPFØLGNING

 Afhængig af indikation. Se selvstændige vejledninger.

 

1.16. KREDITERING

 Billeder tilhører CAMES, fraset billeder under lejring som krediteres CSA.

 

 

NÅLEASPIRATION AF PNEUMOTHORAX

 

1.17. DEFINITION OG FOREKOMST

Ved nåleaspiration forstås anlæggelse af småkalibret kateter eller dræn gennem thoraxvæggen med henblik på at drænere luft eller væske. Der fokuseres her særligt på drænage af luft.

1.18. BAGGRUND

Nåleaspiration er anbefalet som førstelinje behandling af symptomatisk primær spontan pneumothorax i både BTS og ERS guidelines for behandling af primær spontan pneumothorax (2,3), idet meta-analyse af RCT’er viser kortere indlæggelsestid og lavere risiko for komplikationer ved nåleaspiration end ved pleuradræn (3). Et dansk survey fra 2024 viser, at nåleaspiration kun er standard-procedure på ganske få pneumothoraxbehandlende afdelinger. (19)

1.19. INDIKATIONER

• Primær spontan pneumothorax
• (Sekundær spontan pneumothorax hvor patienten eller behandleren ønsker at undgå drænanlæggelse, men der er høj risiko for behandlingssvigt, for sparsom evidens til rekommendation)
• (Iatrogen pneumothorax: for sparsom evidens til rekommendation)

 

1.20. KONTRAINDIKATIONER

Som ved pleuradrænanlæggelse, se 1.5.

 

1.21. FORUNDERSÆGELSE

Som ved pleuradrænanlæggelse, se 1.6.

 

1.22. KATETRE OG DRÆN TIL NÅLE-ASPIRATION

Benævnelsen ”nåleaspiration” er historisk men ikke længere retvisende, da aspiration ikke længere foregår via skarp nål men via et småkalibret kateter dvs. 4-8 Fr (=12-18G). Et grønt venflon (18G) kan således benyttes, men der findes også dedikerede centesekatetre (fx M-Drain® centesis catheter) eller man kan anlægge et pigtailkateter str. 6-8 Fr.

Det er vigtigt at tage højde for thoraxvæggens tykkelse når man vælger kateter. Et standard PVK er 32 mm, lange PVK’er 45mm. I en amerikansk opgørelse af traume-CT-skanninger over en 12 måneders periode fandt man en gennemsnitlig tykkelse af thoraxvæggen på hhv. 41 mm i IC2 midtklavikulært og 46 mm i IC5 forreste axillærlinie. Et PVK kan derfor vise sig, at være for kort.

NB: Vi anbefaler derfor at altid udmåle dybden af thoraxvæggen med ultralyd inden proceduren og vælge et kateter med minimum 20 mm overskydende længde (20).

 

1.23. PLACERING

Midtklavikulært i 2. intercostalrum er passende i de fleste tilfælde, men proceduren kan også foretages i ”triangle of safety” (se billede 1 under punkt 2.7).

 

1.24. PROCEDURE

Nåleaspiration af luft følger i væsentlige trin samme procedure som ved pleuradrænanlæggelse, afhængigt af om man vælger at anlægge et småkalibret kateter (4-5fr) hvor der ikke er behov for at perforere huden med kniv, eller et pigtailkateter (6-8fr) hvor der er behov for at perforere huden med kniv.

1.24.1 Remedier

• Sterile Handsker • Klorhexidinsprit • Steril afdækning • Gaze swabs • Kanyler (til lokalanalgesi) • 2 x 10-20ml sprøjter • 60ml sprøjte • Lidokain 1%-2%, med eller uden adrenalin • Plaster • 3-vejshane • Drænpose med heimlichventil • kateter/PVK minimum 18G/4fr eller pigtail kateter 6-8fr • evt. skalpel eller blad.

1.24.2 Lejring

For drænage af pneumothorax anbefales i de fleste tilfælde at pt. lejres med 30-45° eleveret hovedgærde. Her vil luften oftes samles anteriort og apikalt i thorax, forudsat der ikke er adhærancer.

Se billeder under 1.9.

 

1.24.3 Desinfektion og lokalanæstesi

Som ved pleuradræn, se 1.9. Der anbefales ligesom ved pleuradrænanlæggelse steril procedure med desinfektion med klorhexidinsprit og hulstykke. Ved lokalanalgesi ved pneumothorax kan med fordel stikkes igennem pleura indtil der kan aspireres luft, hvorefter lidocain gives mens nålen trækkes ud. Således sikres at der gives lokalanalgesi lige under pleura, som ellers kan være svær at bedøve.

 

1.24.4 Procedure ved nåleaspiration

Ved brug af pigtail kateter følges trin 1-8 som beskrevet under punkt 1,9. Gå herefter til trin 6 som beskrevet nedenfor.

Ved brug af PVK eller kateter følges nedenstående trin.

1. PVK/kateter klargøres.
2. Saltvand trækkes sterilt op i en 10-20ml sprøjte, indtil den er halvt fyldt.
3. Sprøjten med saltvand monteres på PVK/katete.
4. PVK/kateter stikkes igennem thoraxvæg indtil der kan aspireres luft. Herefter føres kateteret ind over nålen hvorefter nålen kan fjernes.
5. Kateteret sluttes til en trevejshane, herefter en tømmepose med Heimlichventil.

Fælles for PVK/centesekateter/pigtailkateter

1. med en 60ml sprøjte aspireres luft gentagne gange, op til ca. 1500ml eller til der er modstand ved aspiration.
2. Herefter seponeres PVK/kateter/pigtailkateter mens pt. holder vejret i ekspiration, og der påføres plaster.

 

 

1.25. OPFØLGNING

Som udgangspunkt bør effekten af nåleaspiration vurderes ud fra patientens symptomer, vitalværdier og kontrol rtg. af thorax, foretaget minimum 2 timer efter nåleaspiration. Nåleaspiration kan evt. gentages. Se selvstændig DLS-vejledning for pneumothorax.

1.26. REFERENCER

1. Luef SM, Bødtger U, Richter K, Ringbaek T, Helbo S, Sider S. Dansk Lungemedicinsk Selskab.
2. Roberts ME, Rahman NM, Maskell NA, Bibby AC, Blyth KG, Corcoran JP, et al. British Thoracic Society Guideline for pleural disease. Thorax. 2023;
3. Walker S, Hallifax R, Ricciardi S, Fitzgerald D, Keijzers M, Lauk O, et al. Joint ERS/EACTS/ESTS clinical practice guidelines on adults with spontaneous pneumothorax. European Respiratory Journal. 2024 May 1;63(5).
4. Asciak R, Bedawi EO, Bhatnagar R, Clive AO, Hassan M, Lloyd H, et al. British Thoracic Society Clinical Statement on pleural procedures. Thorax. 2023 Jul 1;78:43–68.
5. Nielsen J, Meyer CN, Rosenlund S. Outcome and clinical characteristics in pleural empyema: A retrospective study. Scand J Infect Dis [Internet]. 2011 Jul 2 [cited 2017 Jan 10];43(6–7):430–5. Available from: http://www.tandfonline.com/doi/full/10.3109/00365548.2011.562527
6. Bhatnagar R, ChB M, Maskell NA. Treatment of Complicated Pleural Effusions in 2013. Clin Chest Med [Internet]. 2013 [cited 2017 Mar 28];34:47–62. Available from: http://ac.els-cdn.com.ep.fjernadgang.kb.dk/S0272523112001220/1-s2.0-S0272523112001220-main.pdf?_tid=00f28900-138c-11e7-b33f-00000aacb35d&acdnat=1490687949_faac838cdff439718490302031c3ad5b
7. Sachdeva A, Shepherd RW, Lee HJ. Thoracentesis and Thoracic Ultrasound: State of the Art in 2013. Clin Chest Med [Internet]. 2013;34(1):1–9. Available from: http://dx.doi.org/10.1016/j.ccm.2012.11.005
8. Lichtenstein D. Novel approaches to ultrasonography of the lung and pleural space: Where are we now? Vol. 13, Breathe. European Respiratory Society; 2017. p. 100–11.
9. Gilbert S, McGuire AL, Maghera S, Sundaresan SR, Seely AJ, Maziak DE, et al. Randomized trial of digital versus analog pleural drainage in patients with or without a pulmonary air leak after lung resection. Journal of Thoracic and Cardiovascular Surgery. 2015 Nov 1;150(5):1243–51.
10. Mahmood K, Wahidi MM. Straightening Out Chest Tubes. Clin Chest Med [Internet]. 2013 [cited 2020 Jan 27];34(1):63–71. Available from: https://www-clinicalkey-com.ep.fjernadgang.kb.dk/#!/content/playContent/1-s2.0-S0272523112001256?returnurl=null&referrer=null
11. Clementsen PF, Lehnert P, Kandler K, Hertz P, Rasmussen KMB, Saghir Z, et al. Chest tube drainage; Treatment of Pleural Effusion (pleuracentesis) and Pneumothorax – A practical handbook.
12. Holbek BL, Christensen M, Hansen HJ, Kehlet H, Petersen RH. The effects of low suction on digital drainage devices after lobectomy using video-assisted thoracoscopic surgery: a randomized controlled trial†. European Journal of Cardio-Thoracic Surgery [Internet]. 2019 Apr 1 [cited 2020 Jan 28];55(4):673–81. Available from: https://academic.oup.com/ejcts/article/55/4/673/5184850
13. Bell RL, Ovadia P, Abdullah F, Spector S, Rabinovici R. Chest tube removal: end-inspiration or end-expiration? J Trauma. 2001 Apr;50(4):674–7.
14. Bundy JJ, Hage AN, Jairath R, Jiao A, Wadhwa V, Gutta NB, et al. Limited Clinical Utility of Chest Radiography in Asymptomatic Patients after Interventional Radiology-Performed Ultrasound-Guided Thoracentesis: Analysis of 3,022 Consecutive Patients. Journal of Clinical Interventional Radiology ISVIR. 2021 Aug;5(02):086–90.
15. Ault MJ, Rosen BT, Scher J, Feinglass J, Barsuk JH. Thoracentesis outcomes: a 12-year experience. Thorax [Internet]. 2015 Feb 1 [cited 2024 Dec 11];70(2):127–32. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25378543/
16. Cho HY, Ko BS, Choi HJ, Koh CY, Sohn CH, Seo DW, et al. Incidence and risk factors of iatrogenic pneumothorax after thoracentesis in emergency department settings. J Thorac Dis [Internet]. 2017 Oct 1 [cited 2024 Dec 11];9(10):3728–34. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29268380/
17. Cavanna L, Mordenti P, Bertè R, Palladino MA, Biasini C, Anselmi E, et al. Ultrasound guidance reduces pneumothorax rate and improves safety of thoracentesis in malignant pleural effusion: report on 445 consecutive patients with advanced cancer. World J Surg Oncol [Internet]. 2014 May 2 [cited 2024 Dec 11];12(1). Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24886486/
18. Cantey EP, Walter JM, Corbridge T, Barsuk JH. Complications of thoracentesis: Incidence, risk factors, and strategies for prevention. Curr Opin Pulm Med. 2016;22(4):378–85.
19. Skaarup SH, Laursen CB, Hallifax RJ, Iqbal B, Bødtger U. National survey on management of spontaneous pneumothorax from emergency department to specialised treatment: room for improvement. Eur Clin Respir J. 2024;11(1).
20. Schroeder E, Valdez C, Krauthamer A, Khati N, Rasmus J, Amdur R, et al. Average chest wall thickness at two anatomic locations in trauma patients. Injury. 2013 Sep 1;44(9):1183–5.

 

 

 

 

 

 

Vi bruger kateterposer (pga. pris) til ambulante pleuracenteser og poser med heimlichventil til alle indlagte.

 

 

 

 

Jeg husker ved sidste revision af instruksen at du selv fandt en reference der tydede på at der ikke var nogen forskel om det blev gjort i in- eller expir?

 

 

 

 

Det står under “komplikationer”. Ved ikke om der er behov for at skrive det to steder?