1.1. BAGGRUND
Rygning er den mest betydende enkeltstående årsag til død, sygdom, tabte leveår og ulighed i sundhed i Danmark. Følgesygdommene er utallige og effekterne af en succesfuld forebyggelsesindsats er enorme.
Mange vesteuropæiske lande har haft succes med at reducere antallet af rygere ved hjælp af høje tobaksafgifter og reduceret tilgængelighed. I Danmark har der i de seneste år manglet en politisk vilje til at øge prisen på tobak og nikotinprodukter, som er det tiltag, der mest effektivt reducerer forbruget. Siden 2018 har der ikke været et fald i antallet af daglige rygere. Særligt ses en bekymrende stigning i antallet af unge der begynder at ryge eller bruge andre nikotinholdige produkter, ligesom den sociale skævhed i rygning er tiltagende.
I Danmark er der fortsat ca. 14.000 tobaksrelaterede dødsfald årligt svarende til ca. 25% af alle dødsfald. Størstedelen kan forebygges. Der er for alle sygdomsgrupper en positiv effekt ved rygestop – uanset alder og tidspunkt i sygdomsforløbet.
1.2. BEHANDLING
Behandling af tobaksafhængighed er mere kost-effektivt sammenlignet med alle andre behandlings- og forebyggelsestiltag. 75 % af alle rygere føler sig afhængige, og 75% har et ønske om at holde op. Mindst halvdelen heraf ønsker hjælp til rygestop. En simpel, rutinemæssig registrering af patienters rygestatus har vist at øge rygestopraten. Uden hverken non-farmakologisk eller farmakologisk behandling er den spontane rygestoprate efter 1 år 2-3 %. Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er en kombination af professionel rygestopvejledning og farmakologisk behandling, hvorved der opnås en rygestoprate efter 1 år på omkring 20-30%.
Særligt rygere, der ryger mere end 8-10 cigaretter dagligt, eller som ryger den første cigaret inden for 30 minutter efter de er vågnet, er nikotinafhængige, og bør tilbydes rygestopmedicin.
1.2.1 Non farmakologisk behandling
Den non-farmakologiske behandling omhandler primært rygestopvejledning. Professionel rådgivning alene har en effekt på størrelse med flere af de farmakologiske behandlinger alene. Blot en kortfattet opfordring til rygeophør eller en indhentelse af rygeanamnese øger rygestopraten. Samtlige kommuner og Stoplinjen tilbyder gratis, professionel rådgivning. Derudover tilbyder de fleste kommuner deltagelse i rygestopkurser, og sundhedspersoner kan henvise til dette nemt og elektronisk. Indhentelse af rygeanamnese, opfordring til rygestop og tilbud om henvisning til rygestopvejledning bør være indeholdt i enhver kontakt til sundhedsvæsenet.
- Very Brief Advice (VBA)
For langt de fleste kontakter i sundhedsvæsenet, vil det være centralt og meningsfuldt at bruge tid på at tale om – og at forstå – patientens forhold til rygning og motivation til et eventuelt rygestop.
Hvis man er meget udfordret på tid – f.eks. i en travl skadestue – kan VBA metoden benyttes i forbindelse med henvisning til rygestop. VBA er en absolut minimumsindsats og indeholder tre trin, som kan gennemføres på under ét minut og uden særlige forudsætninger eller kommunikative kompetencer:
- Spørg
Spørg ind til rygestatus og -vaner
- Rådgiv
Fortæl om behandlingsmulighederne, f.eks. at en kombination af vejledning og medicin er den mest effektive måde at opnå rygestop
- Henvis
Tilbyd henvisning til professionel rygestop vejledning i kommunen
Metoden – der er en måde at få flere rygere henvist til rygeafvænning – er efterhånden indskrevet i flere sundhedsaftaler, kommunale samarbejdsaftaler og kliniske retningslinjer, men mange steder endnu ikke fuldt implementeret.
1.2.2 Farmakologisk behandling
Da det lungemedicinske speciale – blandt andre – inkluderer mange af de mest alvorlige følgesygdomme af rygning, forventes det at læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale i dette speciale har et særligt kendskab til rygeafvænning og til farmakologiske behandling. Der er desværre ikke tilskud til nogen form for behandling af tobaksafhængighed. Heldigvis har prisen været faldende, og tre måneders behandling koster nu omkring 1200 kr. for alle produkter.
Førstevalgspræparater er vareniclin eller cytisin. Andet valg er bupropion. Sidste valg er nikotin erstatningsprodukter (NRT).
De seneste år har der været mulighed for via den kommunale rygestop vejledning at modtage tilskud til behandlingen for særligt udsatte grupper – noget som også Stoplinjen kan være behjælpelig med.
- Vareniclin (Champix)
Vareniclin er den bedst afprøvede farmakologiske behandling, har få bivirkninger og bør være førstevalg. Vareniclin binder sig til nikotinreceptorerne, og virker som både agonist og antagonist, hvorved nydelsen og abstinenssymptomerne reduceres. Behandlingen påbegyndes 1-2 uger inden rygestop. Behandlingen optrappes i første uge, herefter fuld dosis. Varigheden er 12 uger, men kan forlænges ved behov. Behandlingen har ingen absolutte kontraindikationer. Ved svær nyreinsufficiens bør dosis halveres. Der er ikke tilstrækkelige data i forhold til graviditet.
- Cytisin (Decigatan)
Cytisin er ligesom vareniclin et plantebaseret alkaloid (Guldregn). Cytisin fungerer som en partiel agonist på nikotinreceptorerne og mindsker derved abstinenssymptomerne ved rygeophør. Når cytisin binder sig til nikotinreceptorerne, virker det som en antagonist og nedsætter derved den positive effekt (belønning) af nikotin. Varigheden af behandlingen er som udgangspunkt kun 25 dage efter et særligt doseringsskema (se medicin.dk). Klinisk erfaring tilsiger dog i stigende grad en behandlingsvarighed på 12 uger, som kan forlænges ved behov. I givet fald anbefales at fortsætte med det nederste behandlingstrin (en tablet to gange dagligt).
- Bupropion SR (Zyban)
Bupropion SR blev oprindeligt udviklet som antidepressivum, men viste sig at reducere trangen til at ryge. Det hæmmer genoptagelsen af dopamin og noradrenalin og dermed mindskes rygetrangen og de fysiske abstinenser. Behandlingen påbegyndes 1-2 uger inden rygestop. Varigheden er 7-12 uger. Hvis ikke der opnås effekt i løbet af de første 7 ugers behandling bør behandlingen seponeres.
Behandlingen har visse kontraindikationer – herunder kramper og epilepsi hos ca. 1 ud af 2000, og der er rapporteret svære allergiske hudreaktioner. Ved påvirket nyrefunktion skal dosis halveres. Bupropion må ikke anvendes til gravide.
- NRT/nikotinsubstitution
Nicotine Replacement Therapy (NRT) er målt på antallet af kliniske forsøg det bedst afprøvede middel til rygeafvænning. Tidligere har NRT været førstevalg, men er gledet ned af listen i takt med fremkomsten af flere nikotinprodukter, og fordi tobaksindustrien har købt store andele af det medicinske nikotinmarked. Samlet set har dette øget risikoen for at flytte misbruget fra tobak over på nikotinprodukter. NRT-behandlingen har kun milde, primært lokale bivirkninger og stort set ingen kontraindikationer. Der findes flere forskellige administrationsformer. Samtidig anvendelse af 2 NRT-præparater f.eks. plaster og hurtigvirkende præparater (f.eks. resoribletter eller mundhule spray) øger rygestopraten. Tyggegummi kan anvendes, men anvendes typisk forkert, og anbefales derfor ikke. Behandlingsvarigheden er 8-12 uger, men kan forlænges ved behov. NRT kan om nødvendigt anvendes til gravide.
1.2.3 Alternative rygestopsmetoder
E-cigaretter og de nyere, ligeledes elektroniske ”heat-not-burn” tobaksprodukter, der indeholder tobak, som opvarmes ved lavere temperatur end almindelige cigaretter, kan ikke anbefales til rygeafvænning.
Væsken i e-cigaretter indeholder glycerol og propylenglycol samt nikotin i forskellige styrker. De fleste studier på området er præget af lav kvalitet samt forfatternes interessekonflikter. Det er dog et faktum, at brugere af e-cigaretter anvender disse betydeligt længere end andre former for rygeafvænningsprodukter. Derudover er der ved anvendelse af alle former for nikotinprodukter stor risiko for ”dual use”, dvs. samtidig brug af flere forskellige nikotinprodukter og/eller almindelige cigaretter. Alle nikotinprodukter vurderes af være afhængighedsskabende og at have negative helbredseffekter – omend det fulde omfang ikke kendes for nuværende.
Der er ikke evidens for, at alternative metoder til rygestop såsom akupunktur, hypnose eller lignende har effekt. Nogle patienter beretter dog om at have opnået rygestop ved disse behandlinger, og bør generelt anerkendes og støttes i fastholdelse af rygestop, uanset hvorledes det er opnået.
1.3. EFFEKTEN AF RYGESTOPINTERVENTION
Tabel 1 viser effekten af rådgivning med og uden tillæg af farmakologiske metoder til behandling af tobaksafhængighed blandt raske rygere. Mens prædiktorer og motivation for rygeophør er forskellige hos raske versus syge rygere, viser studier, at i begge grupper er kombination af rådgivning og farmakologisk behandling den bedste metode til at opnå langvarigt rygeophør.
TABEL 1
| Rådgivning alene | Rådgivning plus NRT | Rådgivning plus bupropion | Rådgivning plus vareniclin eller cytisin |
| 10% | 20% | 20% | 30% |
1.4. KLINISKE ANBEFALINGER
Alle patienter der henvender sig i ambulatorier, indlægges på sygehus eller konsulterer praktiserende læge bør rutinemæssigt adspørges til aktuel eller tidligere rygning samt tilbydes henvisning til kommunal rygestopvejledning eller til Stoplinjen.
Samtidig med rådgivning bør der altid tilbydes farmakologisk behandling, da chancerne for ophør øges betydeligt. Indlagte patienter, der er rygere, bør i særlig grad tilbydes opstart af farmakologisk behandling under indlæggelsen, da en indlæggelse typisk er et såkaldt ”window of opportunity”, hvor man er særligt motiveret for rygestop.
Sundhedspersoner, der arbejder med oplagte rygerelaterede lidelser, bør have særlige kompetencer i forhold til professionel rygestopvejledning og farmakologisk behandling.
1.5. REFERENCER
- Using the ‘very brief advice’-method for referral to smoking cessation programs. Saei M, Farver-Vestergaard I, Hansen MH, Hjorth P, Pisinger C, Løkke A.Eur Clin Respir J. 2025 Nov 21;12(1):2591512.
- Improved outcomes in ex-smokers with COPD: a UK primary care observational cohort study. Josephs L, Culliford D, Johnson M, Thomas M. Eur Respir J 2017; 49.
- Smoking cessation and lung cancer treatment. Løkke A, Christensen NL, Rasmussen TR. Ugeskr Laeger. 2018 Oct 29;180(44). pii: V01180058. Danish.
- Interventions for Tobacco Cessation in Adults, Including Pregnant Persons: Updated Evidence Report and Systematic Review for the US Preventive Services Task Force. Patnode CD, Henderson JT, Coppola EL, Melnikow J, Durbin S, Thomas RG. JAMA. 2021 Jan 19;325(3):280-298. doi:
Lindson N, Theodoulou A, Ordóñez-Mena JM, Fanshawe TR, Sutton AJ, Livingstone-Banks J, Hajizadeh A, Zhu S, Aveyard P, Freeman SC, Agrawal S, Hartmann-Boyce J.Cochrane Database Syst Rev. 2023 Sep 12;9(9):CD015226. doi: 10.1002/14651858.CD015226.pub2